Hej!
Jeg hedder Lukas Kluge og jeg har i 5 år været intenst optaget af at gøre det så svært som muligt for det danske samfund at fortsætte udledingen af klimagas. Klimakrisen er skabt af de politiske beslutninger der tages hver dag om at fortsætte udledningerne. Det er de magthavere, der tager disse beslutninger, jeg i sidste ende prøver at påvirke.
Jeg har afbrudt deres møder, spærret for deres biler, ringet deres brandalarm, argumenteret mod dem i pressen, tilmalet deres bygninger, og meget mere.
Det har altid været som en del af en større organiseret indsats og det er hvad mit hjerte banker for: at organisere værdig modstand mod cheferne i staten og industrien, der hastigt ofrer alt hvad vi har kært for at udvide deres magt og konto.
For at lykkedes med at bremse død-med-klima projektet, kræver det at vi får mange mange flere op fra tilskuerpladserne og ind i kampen. Derfor har jeg også protesteret hvor så mange som muligt er nødt til at tage stilling til det. Det er blandt andet til gardernes opvisning efter dronnings nytårstale og på motorvejsafkørsler.
Fordi jeg mener at vores bedste chance er at organisere en fælles modstand lægger jeg meget vægt på at motivere, uddanne og organisere andre til at deltage. Jeg skriver løbende noter til vores strategi og holder oplæg, workshops og debatter om klimakampen.
Jeg deltager selv i Nødbremsen, og jeg håber at du vil være med dér.
Vi ses på gaden.