De fede og de svære følelser
Bare det at kende til klimasituationen kan være svært for følelserne. Når man så engagerer sig i at prøve at lave om på situationen kommer der endnu et lag af påvirkning på. Men sådan er det: vi må lære at finde rundt i disse følelser, så vi ikke fortrænger eller bliver handlingslammede.
I dette oplæg vil jeg prøve at give mit bud på hvordan man kan indordne nogle af de følelser, der dukker oftest op i klimakampen. Jeg vil fortælle om den sorgproces det er at tage klimasammenbruddets kendsgerninger ind og hvad det betyder for ens eget liv.
Og så vil jeg fortælle om hvordan der er på den anden side af de svære følelser. Hvordan det kan være en glad og befriende oplevelse at handle i overensstemmelse med sit syn på verden.
Oplægget handler om
- Frygt
- Identitetskrise
- Selvmedlidenhed
- Begejstring
- Stolthed
- Kærlighed
Varighed: ca. 1 time